Så har jeg også haft tid til at ligge nogen billeder fra Marie og min tur til Rom. De kan findes i mit billede galleri. Her er et direkte link til albummet. Jeg har også lavet et lille indlæg omkring turen 🙂
I forbindelse med jul ville jeg finde en helt speciel julegave til Marie. Jeg fandt på at invitere hende ud til en kop varm chokolade / kakao. Finten var jo så at stedet denne kop skulle være på en forlænget weekend i Rom 😉 Vi rejste af sted med SAS den 22/1 2009, klokken 09:45 om morgen fra københavn, og rejste hjem igen mandag klokken 13:20 fra Fiumicino lufthavnen i Rom.
Da vi ankom til lufthavnen uden for Rom, startede det med at finde en transport til Termini i selve Rom centrum. Valget faldt på toget, der kostede 22 Euro for os begge. Fra Termini gik vi gennem Roms slum, omkring Termini til hotellet på Via Panisperna 94. Her mødte vi et hotel med små værelser, der dog indeholdte hvad vi skulle bruge med seng og badeværelse. Der var dog problemer med vandtrykket i badet. Lidt træls. Aftenen går med en tur ned til Colosseum og Forum Romanum der ligger i nærheden. Der er lukket med hensyn til at komme ind i selve Colosseum og Forum Romanum, så vi nøjes med at gå rundt uden om stederne. Aftensmaden er det næste punkt på programmet. Til at starte med bliver bøgerne om Rom læst, for at finde et sted. Vi vælger dog efter et lille stykke tid hvor vi ikke kan finde noget bare at gå ned og finde et sted i nærheden af hotellet. Lidt fra hotellet ligger restauranten ”La Cabonara”, hvilket viser sig at være vores held. Her møder vi nemlig Mark og Maria. Et ungt par der også er på ferie i Rom, som vi får en super tid sammen med, de næste aftener.
Fredag starter med morgenmad på hotellet, og så metro til Vatikanstaten. Her ser vi Vatikanmuseet med det sixtinske kapel, og får sent postkort med det Vatikanske postvæsen. Peterskirken står også på programmet i Vatikanstaten. Fra Vatikanstaten går det over mod Piazza del Popolo, og syd på forbi den spanske trappe og Trevi fontænen. Om aftenen finder vi sammen med Mark og Maria en restaurant ved Pantheon.
Lørdag er planlagt til hviledag uden for mange planer. Det regner så vi er super glade for vi ikke har planlagt og skulle se noget uden for. Vi får set nogen små kirker omkring vi bor, og går over forbi Santa Maria Sopra Minerva, for at se Pantheon. Da vi har aftalt at mødes med Mark og Maria ved Ponte Sant Angelo går vi forbi Piazza Navona på vejen. Sammen med Mark og Maria ser vi den gamle fæstning Castel Sant Angelo. Om aftenen tager vi til Trastevere, da Mark og Maria ved man kan få god mad i det område. Til slut står den på en lille drink, hvor jeg bl.a. finder ud af at man ikke skal bestille irsk kaffe der.
Søndag er der godt vejr igen, hvilket passer os super godt, da der er planlagt tur til Forum Romanum og Colosseum. Denne gang med indgang så vi kan gå rundt der inde. Det er vildt flot og Marie og jeg nyder det meget. Efter dette slapper vi af på hotellet, og tager så på shopping i Rom.
Mandag står den bare på hjemtur. Først med metro, så tog, fly, tog og til sidst bus i Odense. Alt i alt havde vi en super dejlig tur til Rom sammen. Jeg er meget glad for jeg har den oplevelse med Marie.