Det har været en rigtig spændende start på det nye år, da jeg er startet på mit nye job som firmware udvikler hos Phase One. Allerede i november sidste år, startede jeg med at søge en stilling hos firmaet. Efter et ansættelsesforløb over nogen samtaler fik jeg jobbet, hvor jeg så startede 17 januar i år.
Jeg vil lige introducere firmaet Phase One, og hvad de laver. Det er en virksomhed med base på Frederiksberg i København. Phase One betegner sig selv som ”World leader in open-platform based medium format camera systems and solutions”, og hvis man arbejder med professionelt fotoudstyr, som medium-formatet tilhøre, kan man ikke undgå at have hørt om deres produkter. De har kamera, linser, billedhåndteringssoftware med Capture One og ikke mindst digitale bagstykker til kamera. Det er netop udviklingen af de digitale bagstykker jeg er blevet tilknyttet. Og hvad er et digitalt bagstykke tænker du så. Jeg vil ikke sige så meget, men vise følgende lige video, som viser den platform jeg hjælper med at færdiggøre firmwaren til.
Det er et super fedt job. Som nævnt i filmen er der tale om et 80 megapixel bagstykke. Lidt hurtig hovedregning siger at med 16 bit farvedybe, fylder hvert billede 480 megabyte, hvis det var i Tiff formatet. Så hvordan håndtere man så store mængder data på en indlejeret enhed. Det kræver elementer som dedikeret hardware i FPGA, et hjemmedesignet operativsystem og rigtig mange tricks for at kunne være realtid. Og tro mig, der er rigtig mange realtidsprocesser i et kamera system som dette. Med andre ord er jeg placeret i et rigtig udfordrerne job, hvor jeg er så heldig at have nogen super kollegaer inden for indlejeret systemer. Den sidste gode ting – gratis Cola mens jeg er på arbejde. 🙂